CICA arbejder med klinisk og teknisk forskning på tværs af forskellige kliniske discipliner. Centerets omdrejningspunkt er kapselendoskopi – også kendt som tarmundersøgelser med kamerapille.
Centeret vil danne et stærkere videnskabeligt grundlag for implementeringen af kapselendoskopi på flere kliniske områder samt i regi af almen praksis. Kapselendoskopi har potentiale som et alternativ til andre tarmundersøgelser.